lørdag den 15. oktober 2011

Ankomst Auckland

Der er laaaaaangt fra København til Auckland.

 

Ikke mindst i selskab med en lille bandit der kke sidder stille mange sekunder af gangen. Første del af turen fra København til Singapore var noget af en prøvelse - søvn er for babyer, mad er noget man kaster med og der er mange ting der skal ordnes på sådan et fly! Den anden del af turen gik noget lettere og vi fik alle tre sovet en del. 


Ved midnatstid lokal tid, ca. 28 timer efter vi forlod Hillerød, ankom vi til Auckland. Her blev vi vi mødt af en taxachauffør der smilede glad da Mr. and Mrs. Hoegsbro styrede mod ham og hans skilt - smilet falmede dog hurtigt da han så vores bagage! Hvordan vi fik pakket det hele ind i en normal taxa forstår jeg stadig ikke....


Vi bor i første omgang i en hotel lejlighed i Centrum.  




Men måske har vi allerede fundet et mere permanet hjem. Vi fik lidt indtryk af byen da vi var her i februar, Simon var rundt og se på mange kvarterer da han var hernede i August og vi har fulgt med i markedet på nettet. Og fredag morgen var der pludselig noget på trademe (svt. boliga) som passede til vores ønsker og behov. Vi fik hurtigt lavet en aftale med vores relocation agent, og efter at have set på huset i dag slog vi til. Nu mangler vi bare at få ejerens godkendelse til at vi må leje det... 


 Huset ligger på Wallace St i den bydel der hedder Herne Bay.







4 gode værelser, køkken/spisestue, lille have, gode terrasser og.....


... ta da!!!: eget gæstehus :-) 


Vi håber på positiv besked på mandag. 

Af øvrige vigtige to dos har vi fået styr på bankkonto og kaffemaskine..... og weekendens resterende store opgaver omfatter blandt andet at finde en bil til mig og få styr på reglerne i Rugby (hvis der da er nogen?) inden den store semifinale i morgen mellem Australiens Wallabies og New Zealands stolthed: All Blacks. 

2 kommentarer:

  1. Ok, det ser da ud som om det er et mega lækkert hus i et mega lækkert kvarter! Kan I ikke poste et par billeder fra inde i gæstehuset. Vi vil gerne se hvor vi skal holde jul næste år ;-)

    SvarSlet
  2. Glad to see you guys made it safe!!! We're already looking forward to sleeping in that guesthouse :D hehe. Hope you get the house!

    SvarSlet