lørdag den 4. august 2012

Besøg i Skærbæk

 Clemens og jeg har tilbragt nogle gode uger i Skærbæk - til at starte med sammen med Lars, Rosana og kusinerne Julia og Isabella. Det blev til et par stranddage ind i mellem de knap så imponerende regnfulde småkolde dage, men børnene var heldigvis rørende ligeglade med vejret. Clemens havde travlt med at udforske haven, spise jordbær og ribs, lave sandkassen om til en vand-kasse (badsbassinet stod lige ved siden af, og spande er jo til for at blive brugt), studere naboens bigee (fisk...) og ikke mindst at gå lange ture på havnen med morfar.

Kartoffelopgravning med mormor/farmor
oldemors blomster skal vandes

Mmm....... jordbær! 

Costa del Skærbæk

Grave grave bip bip! 

En af de dejlig varme sommerdage

Masterchef / Hells Kitchen 
Afslapning ovenpå dagens strabadser 
Nu har Simon gjort os selskab og vi er i Hillerød ved Farmor og Finnefar, hvor Clemens nyder den skønne have og det dejlige selskab. Onkel Asbjørn har lært ham en række hydrauliske lyde, så lydsporet til sandkasselegen er nu endnu mere nuanceret, Finnefar har fået assistent til havearbejdet, og daddy Simon lægger gerne krop og stærke arme til (assisteret) træklatring og diverese cirkusnumre (hvor Clemens råber ta-da og forventer store bifald fra tilskuerne). Mit kamera har været løbet tør for strøm, men nu er opladeren endelig dukket op, så jeg vil se om jeg kan få arbejdet lidt på billeddokumentationen.