torsdag den 15. december 2011

Fødselsdag

Vi valgte endnu en gang at stikke af fra to do listerne denne weekend. En af mine nyfundne veninder fyldte 30 i søndags, og i den anledning var vi på Waiheke igen. Vintur, grillfest, Soveværelse 100 m fra stranden og frokost på "Mudbrick Cafe" - mmmmmm........



Udsigt fra Cable Bay Winery - Auckland i baggrunden


Yep. Det er "rigtige" kæmpe legoklodser. Dem vil vi gerne have en spand af! 


Udsigten fra frokostbordet


Mudbrick Cafe & winery


Hjemme igen - til godnathistorie og nisser 

fredag den 9. december 2011

A word of advice...

Bonnen fra gårsdagens besøg på Jervois Steak House :-)

fredag den 2. december 2011

Endelig weekend!


Hvad bruger vi weekenderne på? For som en del af jer vil vide så har vi ikke brugt dem på at skrive takkekort (fik kun skrevet halvdelen før vi rejste), og jeg kan med det samme sige at tiden heller ikke er gået med at skrive julekort...

I stedet for at få ordnet alle de ting vi burde så har vi taget et par weekendture. Forrige weekend gik med marked/festival i Grey Lynn (bydel i Auckland) og en tur ud til vestkysten. Vi var ved Piha - et sted der minder lidt om vesterhavet, hvor havet buldrer og tordner selv på en stille dag. Sandet og klitterne er sorte da det består af vulkansk materiale. Sandkornene er ekstremt små, så efter gåturen var vi sorte mellem tæerne på trods af sko og strømper. Og Clemens? Han var sort over det hele!


Piha


De to flag i baggrunden (med ca 20 meter imellem) angiver hvor man må bade... hvis man tør!



Movember....

I sidste weekend var vi på Waiheke Island, en ø der ligger en lille time fra Auckland. I 1978 blev den første vingård anlagt på øen, og nu er der ca. 25 af slagsen spredt ud over en smuk lille ø på ca. 4 x 15 km. Ideelt for vinsmagning, afslapning og strandture ;-) 


Waiheke 


Manowars "cellar door" sale. Lidt mere basic end et Fransk Chateau...


Men beliggenheden fejler ikke noget! 


Te Whau

Vi havde lejet et lille sommerhus ("bach") som var hyggeligt, lå tæt på stranden (og legepladsen), havde fantastisk udsigt, spa på terrassen - eneste minus var sultne myg i soveværelset, så Clemens ligner stadig en der har skoldkopper....

Vi havd en skøn weekend med vin, afslapning, solskin og god mad for de voksne; med nye legepladser, strandture og "petting zoo" for Clemens; og hygge og sjov for os alle. 




På cafe med petting zoo.... Får, grise, geder, køer og Clemens favorit: 


En gravko!!! 

Karen Bonefeld Productions har begået endnu en video - nu med grineflip: 



Denne weekend kommer ikke til at byde på ture ud af byen - til gengæld skal vi til Telecoms julefest, og så må vi hellere få arbejdet lidt. Og få købt den bil. Og grill. Og havemøbler. Og elkedel. Og stereoanlæg. Og de andre ting på listen. Og måske få tegnet nissehuer på de der takkekort, så vi kan slå to fluer med et smæk.....