lørdag den 25. maj 2013

mandag den 15. april 2013

Hello to Hong Kong

Dear Lily and Gala,

We never got around to thanking you for the cute dresses for Caroline. She has already outgrown them, she is a tall girl! Right now the dresses are in Boston where my good friend and Clemens godmother just had a little girl. After Anna is done wearing them, Caroline will get them back to use as dolls clothes in some years :-)

We just had a visit from Simon, and he told us you were doing great! We are pleased to hear that you are getting new friends and doing well in school.

Clemens says hi - he misses you girls!

xx






onsdag den 10. april 2013

Luksus gaver

Hermed et par snapshots af Caroline med den nye sweater fra Kusine Marie. Jeg synes at erindre at du engang spurgte mig om råd og lånte min begynder strikkebog.... Jeg er helt klart blevet overhalet indenom ;-) 


Og her har vi prinsessen iført blød og lun strikbluse fra Bedstemor Merete liggende på det smukke legetæppe fra (Karens) Faster Kirsten 



Tusind tak! 

- og naturligvis også tak for alle de andre fine ting vi har fået til Caroline ;-) 

fredag den 5. april 2013

Jul på Wallace Street

Her kommer så, en lille smule forsinket, det lovede jule-indlæg:

Vores yndlingsnisse
Lillejuleaften ankom mine forældre til Auckland. De var imponerende veloplagte d. 24, og var helt med på alle julelegene. Vi mærkede ikke noget til deres Jetlag før far var ved at falde i søvn i sofaen ved 22 tiden.
Der pyntes juletræ med morfar
Første punkt på dagsordenen, efter morgenmaden med friske jordbær og rigeligt kaffe, var juletræspyntningen. Hernede bruger man fyrretræer som juletræer - de er ganske flotte, men ret besværlige at pynte pga. de lange nåle. 

Det kan godt være lidt svært at få snorerne omkring fyrretræsgrenene... 
 Clemens var meget interesseret i at hjælpe, og syntes det var sjovt med de mange forskellige slags pynt. Meget af pynten er ret gammelt, og far Jens måtte igang med at reparere lidt på noget af det. Han satte nye snore i til stor begejstring for den lille handyman in spe. Pludselig lagde Clemens alt hvad han havde i hænderne og spænede ned i køkkenet. Han kom tilbage med sin lille ambulance og brandbil, og insisterede på at de også skulle have en snor i og hænges på træet.

Clemens bidrag til julepynten
 Efter pyntningen skulle julemiddagen så småt forberedes. Planen var oprindeligt at vi kun skulle have flæskesteg. Tanken var at middagen skulle være nem at forberede at vi kunne nå på stranden hvis vejret var til det (det var det ikke :-). Hos slagteren var flæskestegene ret små - så en var lige i underkanten, men to nok lidt for meget. Jeg supplerede derfor en lille steg med et par andebryster, og da jeg skulle betale fik jeg så 4 hjemmelavede, medisteragtige pølser med fordi slagteren var nyåbnet og i julehumør. Så vi endte med en julemiddag lige som jeg er vant til - and, medister og flæskesteg. Æblerne med gele og de lune taffel chips måtte vi dog tænke os til. Clemens spiste så pænt som aldrig før (eller siden), og vi havde en rigtig hyggelig middag. Ris a la manden smagte skønt og var dejligt misfarvet af den rigelige mængde røde portvin. Vanen tro snød min mor sig til mandlen (det var hende der havde puttet den i - så MEGET mistænkeligt at hun fik den. Igen!)

Mens vi venter på julemaden og alt det der...

Julemiddag - på den lyse sommeraften

Bortset fra de nye kartofler er alt vist som det plejer.....
 Der var ikke megen tid til at slå mave, for vi skulle nå at danse om juletræet inden Clemens blev alt for træt.
En spændt lille dreng
Der synges - i fri fortolkning af takt- og tonearter
Vi abstraherede hurtigt fra at det var så lyst udenfor og at de elektriske lys var mange farvede. Clemens var helt vild med at danse om juletræet, og gaverne lå pænt gemt af vejen inde på kontoret så der var ikke for mange distraktioner (Gavekonceptet gik for alvor op for Clemme da han fyldte to år i november). Jublen ville ingen ende tage da vi nåede til "nu er det jul igen" - en sang som, sammen med "højt fra træets grønne top", først forsvandt fra godnat-sangs-ønskelisten en gang midt i februar. 


Det legendariske Toftske julesanghæfte har fundet vej over ækvator


(hydrauliske lyde og motorlarm) 
 Clemens fik julegaver på Kiwi-maner, dvs. d. 25. efter morgenmaden. Det fungerede rigtig godt - d. 24 var der tid til at nyde juletræspyntningen, middagen og syngeriet, og der var en hel lang dag til at lege med julegaverne d. 25. Clemens havde ekstra mange pakker at lukke op, idet der var kommet en del hilsener til babyen i maven...

Det der jul er altså ret hyggeligt! 
Vi glæder os allerede til næste jul - og nu har jeg helt styr på at bage rugbrød, lave leverpostej, lave julefrikadeller (mormors opskrift med piskefløde ;-), bage honningkager, bage pebernødder og at få flæskesværen sprød. Simon ved hvor man kan få de bedste karrysild, og der er snaps i skabet. Så mangler vi bare at få tid til rent faktisk at pynte kagefigurerne næste jul, og mine brunkager var mildest talt mislykkede så der er også lidt at arbejde på. Faktisk tror jeg der stadig ligger en rulle dej ude i øl-køleskabet i garagen....